Mit arbejde med næsten alt inden for edb og IT

Jeg har arbejdet i mange år på Datacentralen i København. Det blev oprettet i 1959 som statens datacenter og har løst mange store opgaver bl.a CPR, Kildeskat og statens lønsystem. Datacentralen har været en afgørende faktor for at administrationen i Danmark fungerer bedre end i de fleste andre lande. I 1995 blev Datacentralen købt af det store amerikanske IT-firma Computer Sciences Corporation CSC.

Mens Datacentralen var totalt ukendt uden for Staten, er CSC kommet på alles læber som følge af deres sponsorat af Bjarne Riis' Team CSC.

Jeg har arbejdet med mange forskellige ting fx systemudvikling, metoder, kapacitetsstyring, strategisk planlægning, undervisning, tilfredshedsmålinger, kvalitetsstyring og web-løsninger.
Den 1. april 1999 stoppede jeg hos CSC, da jeg fik en fin aftrædelsesordning.

De bøger jeg læser: Romaner, digte og faglitteratur

Bøger låner man på biblioteket. Vores favorit-bibliotek er Stevns bibliotek, de har en flot web-site, hvor det er muligt at se både hvad man har lånt og hvad man har bestilt.

Nu har de enkelte bøger minsanten også fået deres egne web-sites. Det gælder fx den spanske roman Vindens skygge, vi er ved at "læse" i vores litteraturgruppe. Det gælder også Birgitte P´s bog om sin hund Flossy, der faldt i en brønd og overlevede der i 2 måneder.

I 1998 ville Federico García Lorca være blevet 100 år, det kan I fejre ved at læse 2 af hans berømteste digte både på spansk og på dansk. Den formidable danske gendigtning skyldes Peer Sibast.

I kan også kigge på nogle andre digte som jeg synes godt om - et par af dem har jeg selv fusket med - eller lidt egne digte fra la Palma fra den kolde januar 2004.

Jeg elsker at se på billeder

Jeg elsker at se på billeder, både malerier og fotos. På vores vægge hænger malerier af 2 af vores gode venner: Den tidligere bofælle Kirsten Krogh (født 1979) har malet et dobbeltportræt af Helle og mig. Og vores gamle nabo fra dengang, vi boede i Vallensbæk, den dansk/spanske maler Wistremundo Artero har malet hvide heste i vand. Et maleri der styrer farverne i vores dagligstue.

Jeg kan også godt lide de farverige, abstrakte malerier min nabo Inger Bente maler.

Jeg tager en masse fotos der fungerer som en billed-dagbog, der fx dokumenterer hvor flotte vores haver er.

Sport vi ser på og dyrker

Jeg er så priviligeret at Helle er lige så glad som jeg for at se fodbold både på tv og i virkeligheden og både her i landet og i Spanien, hvor folk jo er endnu mere fodboldgale end danskerne er.

Men fodbold er ikke så sjovt mere: Spillerne på favoritholdene skifter hurtigere end man kan nå at lære. Landholdets og superligaens kampe sendes på tv-kanaler med så underlødige programmer at jeg ikke vil betale for dem.

Selv i double i badminton kan man bruge kroppen fuldt ud. Det kan jeg ihvertfald.

Alt det vi dyrker i vores haver

Vi er meget glade for vores haver, hvor vi dyrker en masse blomster, grøntsager og frugttræer. En sommerferie i haven med nyopgravede kartofler, nykogt syltetøj og hele huset fyldt med ekstravagant, duftende buketter er tæt på lykken.

I Danmark har vi især æbletræer: James Grieve, Filippa, Ingrid Marie, Belle de Boskoop, Guldborg, Discovery og de dejligt duftende Skovfogedæbler.

På la Palma har vi: Bananer, Vindruer, Papaya, Figner, Mango, Avocado, Oliven, Nísperos, Fersken, Mandariner, Grapefrugt, Appelsiner og Citroner. Vi har også masser af guava, som vi ikke spiste før vi kom til Cuba.

Hvert efterår samler vi svampe - især tragtkantareller - i store mængder i de store svenske skove i omegnen af Ole og Liannes dejlige ødegård Rønnemadstorpet. Også på la Palma skal der findes mange svampe, men dem har vi til gode endnu.

Cyberspace

Også det menneskeskabte cyberspace - stedet som ikke er - spiller en stor rolle i mit liv. Min hjemmeside, som nu har rundet 5 år, er af en af de besøgende blevet kaldt en dogme-website på grund af min tilbageholdenhed med tekniske "finesser"; men den har skabt kontakt til mange bl.a. til nye bofæller - både til nogen der har købt hus i Stavnsbåndet og til Ralf fra Holland, der har lejet et værelse hos os i 2003.

I 1983 anskaffede familien sig sin første computer: En Lamda (ZX-81 clon) med 2k intern lager. Det er godt nok til at grine af idag, men den var større end den IBM 7074, der var Datacentralens hovedmaskine i 1966, da jeg startede der.

Vores sønner, Nikolaj og Kasper, laver professionelle websites - både til andre og til deres egne virksomheder.

Verdensrummet

Jeg er dybt fascineret af verdensrummet med dets planeter, stjerner, galakser, quasarer og sorte huller. Jeg er medlem af Københavns Astronomiske Forening (KAF). KAF har en web-site hvorfra der er links til alt om astronomi.

Det er særligt spændende for os at Danmark er med i observatoriet på Roques de Muchachos på la Palmas højeste punkt bl.a. med Nordic Optical Telescope. Men vi har også haft store astronomiske oplevelser på la Palma helt uden teleskop, fx da Tyren blinkede med sit røde øje (Aldebaran). Eller da vi på la Palma i november 1998 i hedebølge oplevede den helt fantastiske meteorstorm Leoniderne. I 2005 så vi fra vores terrasse anticrepuskulære stråler der lyste op fra havet.

Jeg synes det er vigtigt at vi indretter vores samfund og vores kunstige belysning således at alle mennesker - ikke bare de astronomisk interesserede - stadigvæk kan opleve den mørke stjernehimmel. På la Palma har de både en lov og et kontor til beskyttelse af himlen mod al slags forurening.

Kunstige satellitter er også en slags forurening. Hvis du vil vide hvilke satellitter man kan se idag, så klik her: Farum - Stevns - La Palma

Isla de la Palma, hvor Casa Grøn ligger

Isla de la Palma er den vestligste og mest frodige af de kanariske øer (Islas Canarias). Vi er kommet på la Palma siden 1965 og har mange gode venner der. Siden 1989 har vi haft et lille hus Casa Grøn i Cuatro Caminos i Breña Alta (28°39'27 N 17°46'33 W) på østsiden af øen med flot udsigt op til Pico de la Nieve og en endnu flottere udsigt ud over Atlanterhavet.

I sommeren 2006 har vi installeret en utrolig smart solfanger på Casa Grøn. Solfangeren er fra det danske firma Aidt Miljø A/S og fungerer med luft og ventilerer og affugter huset uden anden energi end den den selv henter fra solen.

Kanarieøerne er alle af vulkansk oprindelse. De 2 seneste vulkanudbrud på de kanariske øer har begge være på la Palma, nemlig i 1949 (Vulcan San Juan) og 1971 (Teneguia).

La Palma blev verdensberømt i 2001, da pressen skrev om at hele den stejle kyst på sydvest-siden af la Palma kunne styrte i havet i forbindelse med vulkansk aktivitet, og at dette ville skabe en kæmpe bølge - en såkaldt tsunami - som kunne oversvømme hele Florida. Teorien stammer fra Dr Simon Day på University College London. Det er mere end en teori, hvad fx et blik på naboøen El Hierro, som er en stor vulkan hvor halvdelen mangler, viser.

La Palma er kendt som den kønne eller den grønne ø. Arne Falk-Rønne skriver endda, at øen ikke blot er den smukkeste Kanarieø, men overhovedet den smukkeste ø han i sine 30 år som rejseskribent har besøgt. Skønheden skyldes i høj grad den frodige vegetation der igen skyldes den rigelige nedbør. Det regner mere på la Palma end på nogen af de andre øer, og også mere end i Danmark, men alligevel er vejret når det er dårligst på la Palma bedre end vejret i juni i Danmark.

Der er meget på internettet om la Palma, selvom la Palma kun er ca. 1½ gang så stor som Bornholm med ca. 80.000 indbyggere. Et fint sted at starte er de hjemmesider som observatorierne på Roque de Muchachos har fx ING's (Isac Newton Group). Her der en mængde flotte fotos fra hele øen og links til næsten alt hvad der er på nettet om La Palma.

Da vi kom til la Palma første gang kunne antallet af turister tælles på én hånd, og der er stadigvæk kun få sammenlignet med de øvrige Kanarieøer. En af grundene hertil er, at det er svært at komme dertil. Jeg har beskrevet hvordan man lettest kommer til la Palma. Skulle du få lyst til en tur til la Palma så læs lige her hvor jeg har beskrevet hvorfor man ikke skal tage til la Palma.

Lille Heddinge på Stevns, hvor vi har et feriehus

Lille Heddinge (55°16' N 12°24' E) er en museumsagtig landsby på det dejlige Stevns, hvor vi har et feriehus der ligger lige ved gadekæret og den mærkelige, høje kirke. Læs min forklaring på hvorfor Lille Heddinge kirke er så høj.

Huset, der er bygget omkring forrige århundredeskiftet af blokke savet ud af Stevns klint, fremtræder som da det blev bygget i den gode stevnske byggestil med: hvid-kalkede kridtstens mure, malede bondehus-vinduer og døre, rødt tegltag uden kviste eller tagvinduer, ingen tilbygninger af nogen art, men i stedet et fritliggende udhus i samme stil som hovedhuset.

Selvom Stevns kun ligger 50 km fra København er udviklingen i høj grad gået uden om Stevns. Desværre har det ikke betydet at de smukke stevnshuse ikke er blevet hårdhændet moderniseret og har fået store panorama-vinduer med teakskodder, udestuer, pergolaer eller andre tilbygninger, eternit-tag med store Velux vinduer i, eller måske, hvis det er særligt fint, stråtag med en flot svajet kvist. Faktisk tror jeg at vores hus er det mindst spolerede på Stevns. Og det ser ud til at Stevns kommune er enig med mig jvf. deres Kommuneatlas.

Omegnen af Lille Heddinge er meget smuk: Først og fremmest er der Stevns klint med den delvis nedstyrtede kirke og det meget spændende museum ved Højerup og med kridtbruddene i Boesdal og Holtug. Ved Højstrup findes en utrolig dejlig, lille kystskov. Man kan bade ved Rødvig, eller kravle ned ad en ca. 20 m stejl stige ved Harvig ned til en fantastisk flot strand.

Der er mange gode steder at spise på Stevns. I sommerhalvåret anbefaler vi at spise hos Peter og Bodil på Traktørstedet Højeruplund.

Bofællesskabet Stavnsbåndet, som er vores basis

Bofællesskabet Stavnsbåndet er vores basis. Vi har boet her fra starten. Det blev bygget i 1979 og ligger i Stavnsholt i Farum kommune (55°49' N 12°24' E).


I et bofællesskab har hver af de ca. 30 familier sit eget hus, som indeholder alle de faciliteter, som ethvert andet hus har. Derudover har vi et fælleshus og en lang række aktiviteter, der tilsammen gør, at det er noget specielt at bo i bofællesskab:

Det vigtigste er at vi laver mad og spiser sammen de 4 første dage hver uge. Næsten lige så vigtigt er det at der hver dag serveres kaffe, saft og hjemmebagt brød kl.15 i fælleshuset for børn, hjemmegående og pensionister.

I fælleshuset har vi

• en stor spisestue med legeting i den ene ende
• et køkken specialindrettet til at lave mad til mange,
• desuden er der på første sal en dagligstue, et rum for de større børn samt gæsteværelser.

I kælderen er der

• bordtennis,
• et beskedent værksted,
• vaskekælder med store industrimaskiner,
• en brugs med dagligvarer hvortil alle bofæller har nøgle og blot skriver på en liste hvad de tager,
• samt en genbrugs hvor det gamle tøj der er for godt til at blive smidt ud bliver anbragt så de næste bofæller bare kan tage det.

Fælleshuset er meget velegnet til fester. Her holder vi vores store nytårsfest hvor fælleshuset er lavet om til fx Orientekspressen, en riddersal, eller en danserestaurant i 50'ernes København. Og vi fejrer hinandens fødselsdage, konfirmationer og eksamener Til lykke.

På fællesarealerne har vi sandkasser, legeting og boldbaner, frugttræer og -buske, små køkkenhaver til dem der er interesseret samt en hønsegård. På en lejet mark et stykke fra Stavnsbåndet har vi haft en stor vindmølle.

Vi har en introduktionsbrochure til nye bofæller. Heri kan I læse meget mere om Stavnsbåndet og om hvordan vi har organiseret os i stamgrupper.

Bofællesskaber er en dansk opfindelse. Verdens første bofællesskab er Sættedammen i Ny Hammersholt, der blev indviet i 1972. Ideen har bredt sig - først og fremmest til USA, fordi der ofte i perioder har boet unge amerikanere i de danske bofællesskaber. Amerikanerne har en Cohousing Network Web-page. Ældre sagen er ved at etablere en database over alle bofællesskaber i Danmark, men foreløbig har de mest ældrebofællesskaber med.

Mig og min familie

Jeg hedder Flemming Ivar Jensen. Jeg er født i 1938. Jeg blev student fra Frederiksberg Gymnasium i 1957, så jeg havde altså 50 års studenterjubilæum i 2007.

Jeg er civilingeniør med skibsbygning som speciale, men har arbejdet hele mit liv med edb og IT. Jeg var 2 år i Søværnet og sluttede som løjtnant af reserven og læste samtidig sociologi på Københavns Universitet.

Min familie består af min kone Helle Grøn, som er farmaceut og som indtil januar 2001 arbejdede på Farum apotek og mine 2 voksne sønner Nikolaj og Kasper Grøn. Kasper er gift med Heidi og de fik den 22. februar 2007 vores første barnebarn Anna.

Nikolaj arbejder i forsvaret og har en labrador retriever Sniper der stammer fra Kennel Flat Workers.Nikolaj har været aktiv i hjemmeværnet i mange år og har i den forbindelse været udsendt som presseofficer i Afghanistan.

Kasper har sit eget firma Kontor Montage CGL ApS, der har specialiseret sig i at montere, demontere og servicere stort set alle typer af kontor-inventar inden for kontormøbelbranchen.Kasper er desuden webmaster og meget mere for rockgruppen Die Herren.

Selvom mine forældre Anna og Ivar Jensen forlængst er døde, er jeg ikke den ældste i familien: Min gamle faster Ellen lever, hun er blevet hundredeogfire år, og er først i 2007 flyttet på plejehjem.

Jeg er meget glad for mit land - især i de "bøgelyse" nætters tid - hvor jeg ikke kan tænke mig at være noget andet sted. Men mange danskeres negative holdning til flygtninge og indvandrere og Danmarks deltagelse i en fuldstændig ugennemtænkt angrebskrig - endda på løgnagtigt grundlag - gør nu Danmark til et mindre rart sted at være. Det er flovt at være dansker i dag.

Kan man være stolt af at være europæer idag? Ihvertfald hvis Europa lever op til den vision for Europa der er udarbejdet i anledning af 50 års dagen for Romtraktatens underskrivelse?

Ellers lever jeg et temmeligt lykkeligt liv. Ved ihærdigt arbejde og god tro kan det vel blive endnu bedre.