Mit liv og dermed min web-site handler om
fredag den 19. december 1997
Mit arbejde med næsten alt inden for edb og IT
Mens Datacentralen var totalt ukendt uden for Staten, er CSC kommet på alles læber som følge af deres sponsorat af Bjarne Riis' Team CSC.
Jeg har arbejdet med mange forskellige ting fx systemudvikling, metoder, kapacitetsstyring, strategisk planlægning, undervisning, tilfredshedsmålinger, kvalitetsstyring og web-løsninger.
Den 1. april 1999 stoppede jeg hos CSC, da jeg fik en fin aftrædelsesordning.
De bøger jeg læser: Romaner, digte og faglitteratur
Nu har de enkelte bøger minsanten også fået deres egne web-sites. Det gælder fx den spanske roman Vindens skygge, vi er ved at "læse" i vores litteraturgruppe. Det gælder også Birgitte P´s bog om sin hund Flossy, der faldt i en brønd og overlevede der i 2 måneder.
I 1998 ville Federico García Lorca være blevet 100 år, det kan I fejre ved at læse 2 af hans berømteste digte både på spansk og på dansk. Den formidable danske gendigtning skyldes Peer Sibast.
I kan også kigge på nogle andre digte som jeg synes godt om - et par af dem har jeg selv fusket med - eller lidt egne digte fra la Palma fra den kolde januar 2004.
Jeg elsker at se på billeder
Sport vi ser på og dyrker
Men fodbold er ikke så sjovt mere: Spillerne på favoritholdene skifter hurtigere end man kan nå at lære. Landholdets og superligaens kampe sendes på tv-kanaler med så underlødige programmer at jeg ikke vil betale for dem.
Selv i double i badminton kan man bruge kroppen fuldt ud. Det kan jeg ihvertfald.
Alt det vi dyrker i vores haver
Hvert efterår samler vi svampe - især tragtkantareller - i store mængder i de store svenske skove i omegnen af Ole og Liannes dejlige ødegård Rønnemadstorpet. Også på la Palma skal der findes mange svampe, men dem har vi til gode endnu.
Cyberspace
I 1983 anskaffede familien sig sin første computer: En Lamda (ZX-81 clon) med 2k intern lager. Det er godt nok til at grine af idag, men den var større end den IBM 7074, der var Datacentralens hovedmaskine i 1966, da jeg startede der.
Vores sønner, Nikolaj og Kasper, laver professionelle websites - både til andre og til deres egne virksomheder.
Verdensrummet
Det er særligt spændende for os at Danmark er med i observatoriet på Roques de Muchachos på la Palmas højeste punkt bl.a. med Nordic Optical Telescope. Men vi har også haft store astronomiske oplevelser på la Palma helt uden teleskop, fx da Tyren blinkede med sit røde øje (Aldebaran). Eller da vi på la Palma i november 1998 i hedebølge oplevede den helt fantastiske meteorstorm Leoniderne. I 2005 så vi fra vores terrasse anticrepuskulære stråler der lyste op fra havet.
Isla de la Palma, hvor Casa Grøn ligger
I sommeren 2006 har vi installeret en utrolig smart solfanger på Casa Grøn. Solfangeren er fra det danske firma Aidt Miljø A/S og fungerer med luft og ventilerer og affugter huset uden anden energi end den den selv henter fra solen.
Kanarieøerne er alle af vulkansk oprindelse. De 2 seneste vulkanudbrud på de kanariske øer har begge være på la Palma, nemlig i 1949 (Vulcan San Juan) og 1971 (Teneguia).
La Palma blev verdensberømt i 2001, da pressen skrev om at hele den stejle kyst på sydvest-siden af la Palma kunne styrte i havet i forbindelse med vulkansk aktivitet, og at dette ville skabe en kæmpe bølge - en såkaldt tsunami - som kunne oversvømme hele Florida. Teorien stammer fra Dr Simon Day på University College London. Det er mere end en teori, hvad fx et blik på naboøen El Hierro, som er en stor vulkan hvor halvdelen mangler, viser.
Lille Heddinge på Stevns, hvor vi har et feriehus
Bofællesskabet Stavnsbåndet, som er vores basis
I et bofællesskab har hver af de ca. 30 familier sit eget hus, som indeholder alle de faciliteter, som ethvert andet hus har. Derudover har vi et fælleshus og en lang række aktiviteter, der tilsammen gør, at det er noget specielt at bo i bofællesskab:
Det vigtigste er at vi laver mad og spiser sammen de 4 første dage hver uge. Næsten lige så vigtigt er det at der hver dag serveres kaffe, saft og hjemmebagt brød kl.15 i fælleshuset for børn, hjemmegående og pensionister.
I fælleshuset har vi
- en stor spisestue med legeting i den ene ende
- et køkken specialindrettet til at lave mad til mange,
- desuden er der på første sal en dagligstue, et rum for de større børn samt gæsteværelser.
I kælderen er der
- bordtennis,
- et beskedent værksted,
- vaskekælder med store industrimaskiner,
- en brugs med dagligvarer hvortil alle bofæller har nøgle og blot skriver på en liste hvad de tager,
- samt en genbrugs hvor det gamle tøj der er for godt til at blive smidt ud bliver anbragt så de næste bofæller bare kan tage det.
Fælleshuset er meget velegnet til fester. Her holder vi vores store nytårsfest hvor fælleshuset er lavet om til fx Orientekspressen, en riddersal, eller en danserestaurant i 50'ernes København. Og vi fejrer hinandens fødselsdage, konfirmationer og eksamener Til lykke.
På fællesarealerne har vi sandkasser, legeting og boldbaner, frugttræer og -buske, små køkkenhaver til dem der er interesseret samt en hønsegård. På en lejet mark et stykke fra Stavnsbåndet har vi haft en stor vindmølle.
Vi har en introduktionsbrochure til nye bofæller. Heri kan I læse meget mere om Stavnsbåndet og om hvordan vi har organiseret os i stamgrupper.
Bofællesskaber er en dansk opfindelse. Verdens første bofællesskab er Sættedammen i Ny Hammersholt, der blev indviet i 1972. Ideen har bredt sig - først og fremmest til USA, fordi der ofte i perioder har boet unge amerikanere i de danske bofællesskaber. Amerikanerne har en Cohousing Network Web-page. Ældre sagen er ved at etablere en database over alle bofællesskaber i Danmark, men foreløbig har de mest ældrebofællesskaber med.
onsdag den 3. december 1997
Mig og min familie
Jeg er civilingeniør med skibsbygning som speciale, men har arbejdet hele mit liv med edb og IT. Jeg var 2 år i Søværnet og sluttede som løjtnant af reserven og læste samtidig sociologi på Københavns Universitet.
Min familie består af min kone Helle Grøn, som er farmaceut og som indtil januar 2001 arbejdede på Farum apotek og mine 2 voksne sønner Nikolaj og Kasper Grøn. Kasper er gift med Heidi og de fik den 22. februar 2007 vores første barnebarn Anna.
Nikolaj arbejder i forsvaret og har en labrador retriever Sniper der stammer fra Kennel Flat Workers.Nikolaj har været aktiv i hjemmeværnet i mange år og har i den forbindelse været udsendt som presseofficer i Afghanistan.
Kasper har sit eget firma Kontor Montage CGL ApS, der har specialiseret sig i at montere, demontere og servicere stort set alle typer af kontor-inventar inden for kontormøbelbranchen.Kasper er desuden webmaster og meget mere for rockgruppen Die Herren.
Selvom mine forældre Anna og Ivar Jensen forlængst er døde, er jeg ikke den ældste i familien: Min gamle faster Ellen lever, hun er blevet hundredeogfire år, og er først i 2007 flyttet på plejehjem.
Jeg er meget glad for mit land - især i de "bøgelyse" nætters tid - hvor jeg ikke kan tænke mig at være noget andet sted. Men mange danskeres negative holdning til flygtninge og indvandrere og Danmarks deltagelse i en fuldstændig ugennemtænkt angrebskrig - endda på løgnagtigt grundlag - gør nu Danmark til et mindre rart sted at være. Det er flovt at være dansker i dag.
Kan man være stolt af at være europæer idag? Ihvertfald hvis Europa lever op til den vision for Europa der er udarbejdet i anledning af 50 års dagen for Romtraktatens underskrivelse?
Ellers lever jeg et temmeligt lykkeligt liv. Ved ihærdigt arbejde og god tro kan det vel blive endnu bedre.